Vi - CYKOM - medgiver gerne, at styrbåndet på din cykel, ikke er det vigtigste for at kunne komme derudaf. Men derfor vil vi gerne slå et slag for vigtigheden af et godt styrbånd, og hvad et godt styrbånd af god kvalitet kan gøre for den samlede oplevelse på cyklen.
Komfort og greb
Når du bruger mange timer på cyklen, er det vigtigt at sikre sig en høj komfort. Dette kan sikres på mange måder herunder: kvalitets BIBS, en lækker og sikker hjelm og et sæt behagelige cykelsko.
Men også styrbånd er meget vigtigt for komforten på cyklen. Jo tyndere dit styrbånd, desto hårdere vil det være for dine hænder, når du sidder mange timer på cyklen. Dette skyldes, at et tynd styrbånd ikke absorberer de rystelser og stød som opstår, lige så godt som et tykkere styrbånd.
Så hvis du ønsker maksimal komfort på din cykeltur, så anbefaler vi et tykkere styrbånd.
Et stramt styrbånd er til dig, som ønsker det optimale greb på styret, og som ønsker at minimere vægten, og samtidig sikre dig det bedste aerodynamiske udgangspunkt.
Udover at sikre din komfort på dine cykelture, så kan et kvalitets styrbånd også sikre, at du ikke mister grebet i svedige, våde eller beskidte forhold. Dette er godt, eftersom et glat styrbånd ikke har samme sikre greb, og dermed kan du risikere ikke at have 100% kontrol over styret, og dermed også cyklen som helhed.
Silikone eller kork
Almindeligvis er styrbånd til racercykler lavet i kork. Udover at være den klassiske løsning, er det også den billigste. Med kork styrbånd får du både komfort og godt greb. Kork styrbånd har de klassiske farver hvid og sort, og matcher derfor de fleste cykler.
Det er også muligt at få styrbånd med silikoneoverflade, og her er det ekstra fokus på at give rytteren det bedste greb. Disse styrbånd benyttes af de flest profesionelle cykelhold, og her kan styrbåndet lægges i to lag for ekstra blødhed.
Det skal være lirens
Udover komfort og sikkerhed, er styrbåndet også en vigtig del af det overordnede helhedsindtryk. Det skal være lækkert at se på, og et nyt styrbånd fuldender oftest cyklen. Det er lirens med et kvalitets styrbånd, og flere producenter producerer styrbånd i flere forskellige farver, og du kan dermed sætte dit eget unikke særpræg på din cykel med valget af dit styrbånd.